|
Tilbage>>

Pressemeddelelse fra HBL den 28. april 2010
Politiker-besøg hos Cederroth får
politikere til at se på kontrolregler

Liselott Blixt(DF), Flemming Damgaard Larsen(V) og Tage Leegaard(C)
Et besøg fra tre folketingspolitikerne fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der fredag d. 23. april var på besøg hos Cederroth A/S i Lynge, kan ændrer en række regler for kontrol af virksomheder, der både producerer medicinalprodukter og kosttilskud. Reglerne kræver nemlig en del dobbelt-kontrol og det vil politikerne nu se på.
De strenge danske regler for produktion af lægemidler er ikke nok, når man hos Cederroth A/S og andre også producerer kosttilskud. Kosttilskud hører nemlig til under fødevarelovgivningen i modsætning til lægemidler, og derfor sender myndighederne et helt nyt sæt kontrollanter flere gange om året på trods af, at Cederroth A/S allerede er underlagt de langt strammere krav som lægemiddelproducent.
Forskellen vækker undres hos Helsebranchens Leverandørforening, hvor Cederroth A/S er medlem.
”Hvis man producerer lægemidler, så er man underlagt en meget streng kontrol. Hvis man producerer kosttilskud, så er kontrollen mindre omfattende, men begge kontroller bliver gennemført alligevel. Det er altså dobbelt arbejde og spild af offentlig kroner og virksomhedernes tid. Hvis man har en godkendelse til at producere lægemidler, så er der ingen grund til, at man skal have en ekstra og mindre omfattende tilladelse til at producere fødevarer, og udsættes for dobbelt kontrol”, siger Torben Damm, der er sekretariatsleder for Helsebranchens Leverandørforening.
Det synspunkt vækker genklang hos såvel den konservative Tage Leegaard, Venstres Flemming Damgaard Larsen og Dansk Folkepartis Liselotte Blixt, der alle tre sidder i folketinget.
Straks efter Flemming Damgaard Larsen (V) kom retur fra besøget tog han sagen op med Fødevareminister Henrik Høgh, så parterne kan blive indkaldt til en drøftelse.
”Jeg har allerede talt med ministeren og fået hans tilsagn om, at vi skal have et møde om sagen, så vi rykker altså når vi hører om den slags ude hos borgerne og virksomhederne”, siger Flemming Damgaard Larsen.
Den holdning deler den konservative Tage Leegaard.
”Der er jo ingen grund til at komme ud med to forskellige hold og kigge efter de samme ting. Der kan vi nok bruge pengene lidt bedre i det offentlige, så der må vi lige få set på, om vi mon ikke kan gøre det lidt smartere. Man kunne jo forestille sig, at man valgte at lade den strengeste af kontrollerne være gældende. Det giver jo ikke den helt store mening, at der kommer to hold af inspektører ud for at se efter de samme ting”, siger Tage Leegaard.
Også hos Dansk Folkeparti er holdningen den samme, så nu vil de tre partier undersøge mulighederne for at justere reglerne. Liselott Blixt vil derudover også tage spørgsmålet om de såkaldte anprisninger op med hendes EU kollegaer.
”Det duer jo ikke, at producenterne ikke må sige noget om hvad deres produkter virker i forhold til. Så det må vi lige have set på”, siger Liselott Blixt.
Der omsættes for omkring fem milliarder kroner i helsekostbranchen i Danmark, der også skaffer job til flere tusinde danskere.
Cederroth-koncernen har været på det danske marked siden 1935. Cederroth har i dag af to virksomheder i Danmark. En medicinalfabrik og et handelsselskab, som begge er placeret i Lynge. Fabrikken producerer en del af koncernens sortiment samt medicinalprodukter for eksterne kunder. Handelsselskabet markedsfører en lang række kendte varemærker som Samarin, Salvequick, LongoVital, VO5, Family Fresh, St. Ives, Rens·let og Jordan.
Kontakt: HBL, sekretariatsleder Torben Damm, tlf. 39 65 88 12, E-mail: info@hbl.dk
|